Træk af livet i Gerlev-Draaby Kommune fra 1844 til 2007

Af Annemette Aarøe Jensen

For at berette lidt om Gerlev-Draaby Kommunes historie vil jeg forsøge at samle nogle af de mange tråde, der danner et samfund i en lille landkommune. Hertil har jeg haft god hjælp, for i 1951 skrev daværende kommunesekretær Laurits Olsen og førstelærer H. L. Sørensen en bog, som 25-års jubilæumsgave til sognerådsformand og møller Hans Simon Simonsen i Lyngerup.

Sognerådsformand Hans S. Simonsen

Sogneforstanderskab og Sogneråd

Denne jubilæumsbog tog udgangspunkt i den første sogneforstanderprotokol fra 1841, og ved at læse i de gamle bøger og bruge materialer, der tidligere er udgivet af lokale historiske bøger, har jeg forsøgt kort at beskrive og opdatere historien frem til i dag om en i kvadrat-kilometer meget stor kommune – men også en kommune, der fra tidernes morgen har været beriget med mange oldtidsminder, et militærvæsen og et lille slot.

Den meget specielle kreds af personer knyttet til Jægerspris Slot har præget samfundet i kommunen og gør det stadig. De er og har været af stor betydning for den kultur, der blev skabt i Gerlev og Draaby sogne – som frem til 2007 var en del af Jægerspris Kommune.

I 1839 blev Christian den Ottende konge, og det var hans hensigt at give det danske folk en række reformer i stedet for forfatningsændringer. Et af de første skridt i den retning blev loven af 13. august 1841 om sogneforstanderskaber i landsognene.

I sogneforstanderskaberne var præsterne selvskrevne som medlemmer. Valgretten var i øvrigt betinget af, at man ejede en tønder land hartkorn. Det kan ikke læses, hvor mange der på dette grundlag havde valgret i 1841 i Gerlev og Draaby Sogne.

Til det første sogneforstanderskab, der blev valgt 9. december 1841, valgtes arvefæster Jensen af Egelundsgaard, gårdmændene Ole Pedersen af Landerslev, Ole Hansen Stæhr af Neder-Draaby, Niels Christensen af Seksgaardene, Peder Christensen af Skoven og skovrider Ulrich. Skovrider Ulrich blev valgt til formand og var altså den første folkevalgte leder. Præsten og inspektøren på slottet var selvskrevne deltagere.

På det første møde, der foregik hos provst Krarup i Gerlev Præstegaard, blev der orienteret om, hvilke kapitaler og aktiver, der var rådighed over, og man havde ansvar for.

Gerlev Præstegård

Det var følgende punkter til behandling:

• Fattigvæsenets faste indtægter, der primært kom fra fem legater, fordeling af 20 skovlæs brænde fra Jægerspris Skovene, samt rådighed over fattighuset med seks beboelsesrum for 12 fattiglemmer.
• Skolevæsenets aktiver bestod i en kapital på 632 rigsdaler og tre skilling udbetalt af den kongelige kasse til istandsættelse af pastoratets fire skoler. En del af midlerne blev brugt på gymnastikredskaber.
• Rentekammerets kasse havde ydet 100 kroner til brug for de syges medicin.

Efter det første møde blev protokollen underskrevet "med ført pen" for flere af deltagerne, og det bemærkes, at kammerherre og godsinspektør Lowzow ikke havde kunnet give møde – hvilket var meget upassende.

Læser man om de følgende møder på siderne i protokollen om de sager, der var til behandling i Sogneforstanderskabet, så havde vejanlæg en meget stor post, og indkøb af orgler til kirkerne (der blev tilbudt et orgel for 330 rigsdaler). Sagen henlagdes dog, til man havde hørt sognets beboere – demokratiet var igang. Man søgte godset om at modtage opskåret ellebrænde fra skoven, i stedet for selv at skulle fælde bøg på roden.

Gårdmændene, som stod for kørsler i det offentliges tjeneste, blev bedt om en nøje beskrivelse af, hvilke kørsler – med hest og vogn naturligvis – de havde foretaget, så der kunne udarbejdes lister over disse kørsler – næsten som almindelige kørselsdagbøger i dag.

Mortensen kører brænde hjem

Opsyn med krohold, tiggeri og løsgængeri var på dagsordenen, ligesom reparation af stenkister (drænrender) langs vejene blev behandlet. Det første årsregnskab i 1842 havde indtægter på 25 rigsbankdaler, 2 mark, 14 skilling og udgifter på 39 rigsbankdaler, 4 mark og 8 skilling.

I 1854 fik bønderne på Jægerspris Gods selveje - bønderne fik deres egen jord til pasning og pleje. Hvordan skulle det mon gå?

Horns Herreds Landboforening blev oprettet i 1863 og var et udslag af den bevægelse, som gik gennem hele landet i 1800-tallets sidste del, nemlig bøndernes selvorganisering.

Hvidhøjgård cirka 1920

Dette gav grobund for grundlæggelse af brugsforeninger, mejerier, slagterier, sparekasser og højskoler, alt med afgørende politisk gennemslagskraft i tiden. Foreningen fik en stor stemme, der blev hørt, når der blev talt.

7. januar 1868 afholdt Gerlev-Draaby Sogneråd sit første møde. Formand var inspektør Becker, Højagergård ved Landerslev. Sogneforstanderskabet var nu afløst af Sogneråd.

Bro og Færgegaard

Af dagsordenen fremgår, at der blev arbejdet på dæmningen ved Kronprins Frederiks Bro, og at der var givet tilladelse til at hente fyld i Lundebakken i Færgelunden. Den første broforbindelse blev vedtaget efter mange forhandlinger mellem amtet, købstaden Frederikssund og bønderne i Horns Herred, der alle meget stærkt ønskede en bedre forbindelse over fjorden for at lette transport og handel – fuldstændig som i dag, hvor den nuværende gamle bro er blevet for lille.

Færgegården for enden af broen på Horns Herred-siden var i mange år gæstgiveri og opholdssted for rejsende, der skulle med færgen over til Sundby og Frederikssund.

Siden 1984 har Færgegården været lokalmuseum for egnen, i øvrigt et af de første tværkommunale samarbejder. Museet er et besøg værd, og Færgegaardens skoletjeneste gør et flot og inspirerende arbejde for kommunens skolebørn og inddrager dem i fortiden på en spændende måde.

Brodæmningen omkring 1915

Skoleordninger

Den første af kommunens skoler, Krabbedamskolen, blev opført i 1708, i 1715 kom Gerlev Skole og i 1724 Landerslev Skole – alle tre opført af Prins Carl, der på den tid var meget på Jægerspris Slot.

Det var starten til læsning, regning og gymnastiske øvelser. Ved Skoleloven i 1814 blev det bestemt, at en skole er to klasser med en lærer. Børnene måtte ikke have over en halv mil (2,5 km) til skole. Hvis der var for mange børn i klasserne, skulle der bygges en ny skole, eventuelt en biskole. Barnet kunne ikke blive konfirmeret, hvis ikke det kunne læse. Biskop J. P. Mønster beskrev i sine herredsrejser i 1840 de enkelte skolers tilstand, lærerens og børnenes evner. Hans notater blev anvist Sognerådene, så de kunne sørge for at forbedre forholdene.

Sognerådet havde en del skoler i deres varetægt. I 1808 var der Landerslev Skole, Krabbedamskolen, Gerlev Skole og Skovskolen. Efter 1841 opføres Seksgårdsskolen, og i 1868 købte Sognerådet jord til opførelse af endnu en skole, nu i Over-Draaby, Druedalsskolen, og nord for byen blev Kobbelskolen opført 1892.

Krabbedamsskolen i Jægerspris.

Senere i 1905 blev det vedtaget at opføre en ny Skovskole. 1907 blev Femhøj Skole bygget og i 1908 Jægerspris Skole.

Omkring 50 år efter i 1954 blev Sogneskolen bygget. Flere af de små skoler blev nedlagt og alle eleverne samlet på en skole.

 Femhøj Skole cirka 1953

Heller ikke Sogneskolen var stor nok til de mange børn, der var resultat af en kommune i vækst, så Møllegårdskolen blev opført i begyndelsen af 1980erne. I 2008 blev de to skoler lagt sammen og kaldes nu for Jægerspris Skole.

Lokale havne- og vejforhold

Folketællingen i 1870 viste, at der i Gerlev Sogn var 929 indbyggere og i Draaby Sogn 1741 personer. I 1871 blev søgt om lån til anlæg af en bådehavn i Kulhuse.

Ved fiskeriet i Kulhuse var det sild om sommeren og efteråret, og i det tidlige forår var det marsvin, der udgjorde de største fangster. Når sildefiskeriet var overstået hen på efteråret, blev der ladet om, og fiskerne sejlede nu kartofler til torvet i København – god udnyttelse af båden, og deraf kom tilnavnet "kartoffelfiskerne".

Garnene bødes ved Kulhuse havn  

Den lille fiskerihavn, hvor der engang var mange erhvervsfiskere, har siden ændret status.

Der har altid været en lokal fiskekutter og senere en mindre færge, der sørgede for færgeforbindelse til Halsnæs. Det var jo der, man kunne hente nyt blod til familierne i den nordligste del af Horns Herred.

I 2007 er der tre-fire fiskekuttere med kajplads i Kulhuse Havn, og havnen har udviklet sig til at være en lystbådehavn med egen færge – siden 1962 med motorfærgen Columbus – som dog et par år (2003-05) var væk fra det hjemlige farvand. Færgen er et af bindeleddene for at komme rundt om Isefjord og Roskilde Fjord i bil eller på cykel, f.eks. langs den smukke fjordsti i sommerperioden.

Tilbage i 1875 blev der ansat en vejmand i hvert af de to sogne Gerlev og Draaby. De blev lønnet hver med 30 kroner per måned, samt 10 kroner til værktøj. Der var ved en opgørelse i 1950 cirka 36 kilometer vej at vedligeholde, og udgiften til dette var på 112.000 kroner. Amtets vejudvalg har rosende beskrevet, at det var fine og velholdte veje – dog med en bemærkning om, at enkelte beboere havde glemt at klippe deres hegn til offentlig vej. Det med at glemme at beskære hegn til vej forekommer også i dag.

Den lokale læge Ejler Høeg skrev i sin bog "En dansk landlæges erindringer gennem 35 år, 1909-43" om sine ture rundt til patienter: "Der holdt en hestevogn parat til mig, når jeg havde sluttet dagens konsultatione." De lokale veje beskrev han som værende meget dårlige og næsten ufremkommelige for hestevognen – for ikke at tale om, da han i 1913 erhvervede sig et automobil. De første år var det med hyppige punkteringer grundet vejenes dårlige stand. Først da vejene fik et lag af let asfalt, blev det muligt at køre nogenlunde hastigt rundt til patienterne.

I 1904 gav Sognerådet tilladelse til, at amtslægen måtte befare sognevejene i automobil, dog kun i tjenstligt ærinde. Året efter gav man tilladelse til et par vognmænd, der kunne benytte vejen fra Færgegaarden til Jægerspris – dog måtte der kun køres med en hastighed på indtil 15 kilometer i timen.

Licens til trafik Frederikssund-Jægerspris

Den Midtsjællandske Jernbane

I slutningen af 1899 afholdtes på Dalby Kro det første møde om anlæg af en jernbane gennem Horns Herred som en udløber af Den Midt-sjællandske Jernbane – et storstilet projekt med jernbane fra Hvalsø til Hillerød. Da det blev vedtaget at anlægge en jernbane, blev der gravet slugter og anlagt dæmninger gennem Horns Herred, ligesom der også blev bygget stationer og ansat stationsforstandere.

Jernbaneviadukten nord for Gerlev

Den store dæmning på skallefabrikkens arealer ved Gerlev Strand ud i Roskilde Fjord er snart det eneste levn fra jernbanens eksistens. En viadukt ved Bonderup er på vej væk i 2009. I Lille Lyngerup findes stadig en viadukt, medens der ved Lyngerup kun kan ses et enkelt stykke af den engang lange og høje dæmning, hvorpå toget kørte.

Et hold jernbanebisser

Jernbanen kørte desværre kun i ganske få år fra 1928 til 1933. Der var ikke nok passagerer, og det lykkedes aldrig at få gjort jernbanestrækningen til Hillerød færdig. Selve jernbanebroen blev flyttet – sejlet til Ålborg, og indgik i Limfjordsbroen.

Skoven Kirke

Sognerådet fik i 1894 en ansøgning fra Skovens beboere om tilskud til vedligehold af den påtænkte Skoven Kirke, som blev opført og indviet i 1897. Sognene havde nu tre kirker.

Landsbykirken i Gerlev var hovedkirken og er med sit store kirkerum en flot rolig kirke.

Draaby Kirke er meget smukt dekoreret med kalkmalerier af Isefjordsværkstedet.

Skovkirken, der blev opført tæt på Nordskoven, er i dag en ny og moderne kirke, som er præget af lokale kunstneres arbejder. Efter at den lille kirke udbrændte i 1984, fik billedkunstner og keramiker Svend Aage Larsen og billedvæver Mette Mosbæk til opgave at udsmykke den genopførte kirke. Et smukt arbejde, som man kan glædes over, når man besøger kirken.

Skoven Kirke

Ældrepleje

1925 brændte fattighuset på Neder Draaby mark, men kommunen opførte et nyt året efter. Fattighuset fungerede som en slags plejehjem for 12 personer, så det blev til glæde for mange, da kommunen i 1949 overtog lystejendommen Kignæsgaarden, og indrettede De Gamles Hjem som afløser for fattighuset – og nu med plads til 20 beboere.

Indretningen gav en del 'støj' ved sognerådsmøderne, da ikke alle var enige i dette projekt. De gamle havde fået deres egen lille bolig med udsigt over Roskilde Fjord til Nordskoven, og gårdens bindingsværksbygninger var omkranset af en flot anlagt have med egen lille sø – så nogle mente, det var for flot en bolig til de gamle.

Kignæsgaarden

Men De Gamles Hjem blev på stedet frem til 1970, hvor plejehjemmet De Tre Ege blev bygget vest for Jægerspris by på Parkvej. Der blev plads til 48 beboere, og er i 2007 endnu engang udvidet, og giver nu hjem for 61 personer i lejligheder med eget bad og toilet og tekøkken.

Kendte malere

Kignæsgaarden blev i øvrigt i 1880erne indrettet og beboet af billedhugger Jens Adolf Jerichau, der også tilplantede de store bakkedrag bag gården. Det var det areal ved Thyrashøj, der i 1950erne blev udstykket til meget store fritidsgrunde på cirka 4000 kvm., og hvor deklarationer skaber og bevarer udsigten fra Thyrashøj til Roskilde Fjord med Frederiksværk mod nord, Frederiksborg Slot mod øst, Roskilde Domkirke mod syd og Kyndbyværket og Odsherred mod vest. Et godt sted at iagttage den storslåede natur, der præger kommunen.

At Gerlev-Draaby Kommune har været godt sted for mange kunstneres liv og arbejde, ses af de store malere, der har besøgt området og arbejdet her siden midten af 1700-tallet. Jens Juel er nok mest kendt for portrætter, men i hans Prospekt af egnen ved Jægerspris malet i 1787, er det landsbyen Neder Draaby, der er i fokus.

I 1843 malede Lundby En dansk Kyst, hvor han tog udgangspunkt i Kignæsskrænten ved Færgelunden.

P.C. Skovgaard tegnede og malede både i Færgelunden og i Nordskoven, og sønnen Joachim tog ophold på Dyrnæs, i det nedlagte teglværks arbejderbolig, der blev brugt som pensionat til omkring 1925 – efter teglbrænderiet var stoppet.

Det var også i Nordskoven P.S. Christiansen malede og tegnede mange af sine dejlige billeder fra 1914-25.

Fra 1960 og frem var der en stadig større tilgang af dygtige kunstnere i området. Det er lyset – det er jo ligesom på Skagen Og så den dejlige natur, inspirationen mangler ikke.

Administration

I 1938 blev Kommunekontoret i Jægerspris bygget på Møllevej 25. I 1961 blev det udvidet med en tilbygning, og der blev indrettet Sognebibliotek i den nye fløj. I 1950 var der på Kommunekontoret ansat seks personer, og udgiften til løn og administration var tilsammen på 74.000 kr.

Fra det nye kommunekontor blev skabt en ny kultur, som mange borgere ikke brød sig om – de forstod ikke, hvad alt det nye skulle bruges til. I stedet for sognerådsformandens stue blev det nye kontor samlingssted for alt kommunalt administrativt og politisk arbejde. Folkeregistret havde til huse her – alle blev registreret fra fødsel til død, og det var til enhver tid muligt at få oplyst, hvor mange borgere der var indskrevet og boede i Gerlev-Draaby Kommune. Registret var også dengang grundlag for skatteudskrivning og udarbejdelse af valglister.

Indtil 1972 var det administrative center på Møllevej 25, men i 1972 blev et nyt rådhus opført på Parkvej over for det nye plejehjem.

Sognerådsmøde på kommunekontoret på Møllevej 25.

To møllere sad for bordenden.

Konservative og Venstre styrede kommunen.

Af den gamle sogneråds-jubilæumsbog fra 1951 fremgår, at der under og efter Anden Verdenskrig blev uddelt rationeringskort og mærker. Der blev i løbet af 12 år uddelt cirka en halv mio. rationeringskort for forskellige varegrupper og uddelt rationeringsmærker til en halv mio. liter petroleum og brændselsolie. I 1952 var der stadig rationering på sukker, kaffe og brændsel. De sidste rationeringsmærker kunne forsvinde fra kommunens kældre omkring 2005, hvor en bekendtgørelse gjorde det lovligt at kassere disse sidste mærker.

Senere udbygning i sognene

Befolkningstallet var steget – i 1950 var der i Gerlev Sogn 925 og i Draaby Sogn 2299 indbyggere, og de to sognes samlede areal var på 6894 hektar. Der blev bygget meget i de to sogne, antallet af ejendomme i 1930 var på 705, mens der i 1950 var 1811 selvstændige ejendomme.

Lindehøjgaard

I 1950erne var der brug for jord til at bygge helårshuse, og Sognerådet købte gården Lindehøj i Neder Draaby. Den blev udstykket, og straks blev der bygget parcelhuse – på Lindegaardsvej og Birkeallé. I 1960 fulgte Draabygaards marker, det blev vejene Ahornvej, Askevej og Magnoliavej. Senere – i midten af 1970erne blev den store gård mod syd, Bakkegården, udstykket og gav også plads til parcelhuse og rækkehuse i stor stil.

Området vest for Møllen blev udstykket

Udviklingen af Sognekommunen Gerlev-Draaby var primært omkring Jægerspris, men også i landsbyerne Gerlev og Over Draaby blev der udstykket jord og bygget parcelhuse.

I Gerlev Sogn er det primært landbruget, der præger landskabet. En alternativ udnyttelse af landbrugsarealerne på en af de større gårde ved Gerlev er på Egelundsgaardens marker. Her er Frederikssund Golfbane anlagt.

Landsbyen Lyngerup var på et tidspunkt 'hovedstaden' i området, da der var mejeri, trinbræt ved midtbanen, mølle, dyrlæge, købmænd, bryggeri, bager, jernstøberi, saddelmager, skomager og en rideklub. De gamle gårde lå tæt, og flere af dem ligger stadig, som de blev placeret ved stjerneudskiftningen i 1780.

Horns Herreds Andelsmejeri i Lyngerup

I 2009 indvies en trampe- og ridesti rundt om Jydegaardens marker – en interessant tur med skilte ved de historiske seværdigheder.

Det opgjorte indbyggertal var kun på de fastboende, men også de store sommerhus-udstykninger gjorde sit til at udvikle egnen, og behovet for flere indkøbsmuligheder steg.

På et enkelt år blev der bygget cirka 600 sommerhuse i den nordlige del af kommunen.

Sommerhusbebyggelser ses nu mod nord i Hornsved, Barakkerne og Skoven, og sydpå ved Landerslev Strand, Over Draaby, Gerlev Strand og Tørslev Strand. 

Hornsved Strand

Allerede i 1938 blev Neder Draaby kloakeret, og i 1943 og 1944 kom Jægerspris med. Der blev anlagt rensningsanlæg, hvor den store kloak løb ud i Roskilde Fjord ad en cirka 5,5 kilometer ledning med dimension på op til en meter.

Vand i vandhanen

Et af de store fremskridt blandt andet i husholdningen var aftapning af vand fra vandhanen i eget køkken.

Det havde før været almindeligt med en bybrønd og egen brønd på gårdene.

Gadebrønden i Neder Draaby har været et stort samlingspunkt.

Gronemann malede vippebrønden

Brugsvandet til slottet og stiftelsen blev hentet fra Ravnekilden i Færgelunden. Det løb i nedgravede rør langs Hovvejen og Hovedgaden til vandtårnet ved slottets gartnerbolig. Nu er der aftale med Jægerspris Vandværk, som blev anlagt i 1910, og er det største vandværk i området med over 1200 husstande.

I Lyngerup blev der i 1980erne fundet et fundament af en stensat brønd midt i byen, hvor vejen til Dalby gik i gammel tid.

Det har formentlig været landsbyens brønd.

Kommunen anlagde senere et par vandværker i Neder Draaby og Landerslev, ligesom et vandværk i Skovsognet efter årtiers diskussion blev færdig i 1960erne.

Vandtårnet ved gartnerboligen

Bibliotek

I 1840 omtalte biskop Mønster et almuebibliotek, der bliver godt brugt på skolerne. I 1904 bevilgede Sognerådet penge til Gerlev-Draaby Folkebogsamling. Samlingen af bøger stod på skolerne, indtil der i 1961 blev indrettet et egentligt bibliotek i kommunekontoret på Møllevej 25. Der blev bevaret en filial i Skovskolen, som sammen med biblioteket i Dalby blev nedlagt i 2007.

En gruppe borgere i Skoven og Kulhuse fik politikerne overtalt til at lade Skovskolen indrette til bogcafé og kulturhus, så kulturen dyrkes, og huset bevares og drives i dag af frivillige.

På biblioteket i Jægerspris findes også Lokalhistorisk Arkiv, som er arkiv for de fem sogne i det nordlige Horns Herred, de tidligere Gerlev-Draaby og Kyndby-Krogstrup kommuner.

Jægerspris Lejren

Et ukendt antal soldater på øvelse med Jægerspris Lejren som hovedkvarter har også været med til at sætte aftryk i kommunen igennem mange år.

Lejren har eksisteret siden 1870, og mange soldater har været forbi her.

 Skydeøvelser ved Jægerspris

Under besættelsen var en del af den danske hær interneret i lejren til 1943, men også tyske krigsfanger og russiske flygtninge har haft ophold i lejren og været med til at præge livet og befolkningen i kommunen.

I 1950erne gennemførtes øvelser med store kanoner og napalmbombning fra fly over skydeterrænet. Nato-styrkerne er blevet grundigt trænet i skydeterrænet, og der foregår stadig næsten daglige skydeøvelser i terrænet, selvom den egentlige indkvartering af soldater er ophørt.

Øvelserne annonceres en gang om måneden i aviserne.

Hjemmeværnets Region 5 har siden 1973 haft hovedkvarter på Christiansminde Hovedgård. Det giver mange søndagsskyderier på de militære anlæg, og der falder heldigvis stadig lidt arbejde af til den lokale befolkning.

Udsalget i spisestuen i Jægersprislejren 

Slotskroen

Den allerførste kro lå ved slottet helt frem til 1850. Herefter blev kroen flyttet fra slottet til Hovedgaden, blandt andet fordi gæsterne på kroen støjede for meget.

Ved indgangen til den syd-østlige del af slotshaven lå den tidligere stråtækte krobygning indtil midten af 1950, hvor den nedbrændte.

Den gamle kro og gartnerbolig
med Slottet i baggrunden

I 1874 blev den nuværende toetages bygning opført på Hovedgaden 29 under ledelse af stiftelsens arkitekt Henrik Hagemann.

Ungdom og foreninger havde megen glæde af Slotskroen midt i Jægerspris by, der var et naturligt samlingssted for eksempelvis gymnastik, dilettantforestillinger, afdansningsbal og fester efter idrætsturneringer, ja, selv de første mange sognerådsmøder blev holdt på Slotskroen.

Men naturligvis dannede kroen også ramme for private fester som konfirmation, guldbryllup, fødselsdage og alt det andet, der sker på en kro.

Frem til slutningen 1970erne var der almindelig krobevilling, men kroen måtte lukke, og Jægerspris Seminarium rykkede ind i de gamle krolokaler, der fik en gennemgående og tidssvarende renovering.

Den gamle Slotskro på Hovvejen før 1874

Foreningsliv

Foreningslivet har blomstret siden 1900-tallet, og der kommer stadig nye foreninger til. Nye tilbud til alle på undervisning og socialt sammenhold efter skoletid og arbejde.

I 1950 begyndte seminariundervisningen af kommende socialpædagoger på Jægerspris Slot. I sommeren 2009 lukker Seminariet i Jægerspris, og der er store forventninger til, om Slotskroen igen kan danne ramme om nye tiltag for foreninger og for det kulturelle liv i byen, da den lille Rejsestalden er ved at sprænge de eksisterende rammer, der er til rådighed for de mange tilbud med udstillinger, foredrag og arrangementer.

En betydningsfuld forening for området er den gamle Husflidsforening fra 1901, hvor de unge kunne lære at flette pil, snedkerere og slå søm i. Foreningen har siden 1997 haft edb-undervisning med på programmet, og foreningen har stadig sit eget hus på Møllevej, men udnytter også andre muligheder, hvor der er plads og rum for nye aktiviteter. Tiderne ændres, og alle må følge med.

Danmarks ældste skytteforening er Skytteforeningen for Gerlev og Draaby, der blev startet i 1864 og opnåede af grevinde Danner at få skænket en fane, som stadig er i foreningens varetægt.

Gymnastikforeningen med 500 medlemmer er med verdenskendte cykelartister og springpiger højt udviklet i deres aktiviteter.

Det var også et sogneråd med fremtiden for øje, der i 1942 købte et stort engareal øst for Møllevej, hvorpå der blev anlagt en idrætsplads i 1943. Ungdommen fik et tilholdssted for håndbold og fodbold og gymnastikstævner.

Jægerspris mølle og gård før 1924

I 2005 blev pladsen nedlagt, og der blev opført rækkehuse på den grønne idrætspark. Nye boldbaner blev anvist, og nu benyttes banerne ved Jægerspris Skole.

Jægerspris Slot og Stiftelse

Slottet og Stiftelsen kommer man ikke uden om, når der skal skrives lokalhistorie. Mange konger og prinser har haft deres tilholdssted her. Især som jagtslot har slottet været meget brugt og eftertragtet. Megen kultur er opstået og vokset frem her, ja, det var jo her, det hele begyndte.

Jættestuen på Fasangaards Allé

Allerede omkring 1200-tallet omtaltes slottet første gang, og dengang var navnet Abrahamstrup. Med anlæg af Fasanhaven 1740, Danmarks første udgravning af en jættestue i1744 i slotshegnet (udgravning og anlæg af Julianehøj i 1776), anlæg af billedhugger Wiedewelts mindepark fra 1776 til 1789 med mindesten for danske og nordiske videnskabsmænd, plantning af de lange lindealléer og med opførelsen af Schweizerhytten i Færgelunden i 1794, var grunden lagt og kunne nu danne grobund for, at en solid kultur måtte opstå. Inspiration var hentet i Frankrig og syden, og blev hermed givet videre til det danske folk.

Disse mange anlæg og byggerier har givet landsbyernes Over- og Neder Draabys beboere arbejde. De fik deres levebrød via lidt fiskeri og hoveri på slottet og hovedgårdene. Arbejdet med opsætning af de mange stengærder om slottets marker, har været ganske hårdt, og blev ringe betalt. Arbejdet i de store skove krævede mange hænder, hvorfor folk boede i skovområdet.

Allerede som ung begyndte kronprins Frederik, den senere Kong Frederik VII, at interessere sig for Danmarks oldtid. Han undersøgte og gravede i adskillige af de lokale kæmpehøje på Jægerspris' jorder – og samtidig nedskrev han, hvordan han mente, oldtidens befolkning havde bygget disse storstensanlæg og kæmpehøje.

Kong Frederik VII og grevinde Danner holdt meget af Jægerspris Slot – her var fred for storbyens kritiske blikke og megen snak. I 1854 købte kongen slottet med to hovedgårde, mølle, færge, teglværk, skovene og de øvrige til slottet hørende ejendomme.

Ved kongens død i 1863 arvede grevinde Danner Jægerspris Gods, og hun oprettede en Stiftelse og et børnehjem for piger af almuen i 1874. Børnehjemmet på slottet har været en stor epoke i Danmarks historie. Almuens børn blev løftet op og hjulpet frem i livet. Der blev passet på, opdraget og der blev undervist i slottets skole. Da der var flest børn i hjemmene, var antallet på 300.

På spædbørnehjemmet blev unge piger fra alle dele af landet uddannet som barneplejersker. Den første børnehave i Gerlev-Draaby Kommune startede i begyndelsen af 1950erne på slottet. Da det efterhånden blev almindeligt, at kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet og var væk fra hjemmet, og de gamle ikke længere boede sammen med den yngre generation, måtte børnene passes i daginstitutioner. Disse blev bygget og indrettet, og i dag er der en bred vifte af pasningsmuligheder i hele kommunen.

Men tiderne skifter, og op gennem 1970erne blev flere børnehjem på Stiftelsen nedlagt. Det blev mere almindeligt at anbringe børn i familiepleje og ikke samle dem i de store børnehjem. Pladsen skulle udnyttes, så seminariets elever fik mulighed for at bo i de tidligere børnehjem, der blev ændret til klubværelser.

Børnehjemsbørn under Stiftelsen 1902

Café Danner opstod i 1998, og nu blev der undervist i god økologisk madlavning og servering for gæster. Grevindens ønske er til fulde blevet opfyldt med opdrag og viden.

Kommunesammenlægning

Sammenlægning af Sognekommunerne Kyndby-Krogstrup og Gerlev-Draaby tog fat allerede i 1966, og i 1970 var det gennemført. Kommunen kom til at hedde Jægerspris.

Den politiske sammensætning i kommunalbestyrelsen fra 1970 til 2007 var en god blanding af alle partifarver, socialdemokratiet, venstre, konservative og SF – senere også en lokal Jægersprisliste. Venstre og konservative måtte i 1958 overgive ledelsen til socialdemokraterne, som bevarede flertallet i tæt på 50 år indtil den ny kommunesammenlægning i 2007.

Befolkningstallet i Jægerspris var ved kommunesammenlægningen steget til 9400 indbyggere fordelt på cirka 99 kvadratkilometer.

Sognerådsformanden hed i 1958 Karl Johansen. Han var postbud og socialdemokrat, og han styrede kommunen med sikker hånd frem til sin død i 1988. Herefter overgik hvervet til smed Poul Madsen. Fra 1998 blev lærer Ole Find Jensen valgt til borgmester til at lede Jægerspris Kommune fremad mod nye tider.

Borgmesterkæde

En helt speciel ting, som lige skal nævnes her, er borgmesterkæden i købstaden Frederikssund. I 1966 blev 19 guldbrakteater og en pragtfibula fundet på stranden ved Kitnæs Skrænten i Færgelunden ved Jægerspris. En brakteat er en ensidet præget mønt med øsken.

Historisk Forening i Jægerspris har en tegnet brakteat som logo.

Den Danske Bank sponsorerede en kopi af brakteaterne til en borgmesterkæde i Frederikssund. Den kæde burde jo have været i Jægerspris, men ved kommunesammenlægningen i 2007 kom kæden på plads, da Jægerspris Kommune blev en del af Frederikssund Kommune.

Guldbrakteater og pragtfibula

Et fremtidsønske

Gerlev-Draaby blev sammen med Kyndby-Krogstrup til Jægerspris kommune fra 1970, og nu vil Jægerspris ønske held og lykke fremover og håbe på, at alle Frederikssunds borgere vil gøre brug af al den gamle og solide kultur, vi har i Jægerspris med slot og mølle, skov og strand og alt det andet. Vi har været gode til at bevare fortiden for fremtiden. Så lad os fortsætte med det.

Forfatteren

Annemette Aarøe Jensen er født 1948 og bor i Jægerspris, er arkivar (stadsarkivar i Frederikssund Kommune), formand for Historisk Forening i Jægerspris og leder af Lokalhistorisk Arkiv i Jægerspris.

Fotografierne

Sognerådsformand og møller Hans S. Simonsen, Lyngerup.

Gerlev Præstegård

Mortensen kører brænde hjem.

Hvidhøjgård cirka 1920.

Udsigt over brodæmningen mod Færgelunden fra Kronprins Frederiks Bro omkring 1915.

Krabbedamsskolen Hovedgaden 27.

Femhøj Skole cirka 1953.

Fiskere bøder garn på stejlepladsen på Kulhus havn cirka 1930.

Licens til persontransport på strækningen Frederikssund-Jægerspris.

Jernbanebisser arbejder på den midtsjællandske jernebane.

Jernbaneviadukten nord for Gerlev.

Skoven Kirke.

Kignæsgaarden.

Sognerådsmøde på det ny kommunekontor. To møllere sad for bordenden. Konservative og Venstre styrede kommunen.

Lindehøjgaard.

Området vest for Møllen blev udstykket, og der blev opført almennyttige boliger i 1970erne. Maleri af Laurits Petersen.

Horns Herreds Andelsmejeri i Lyngerup.

Hornsved Strand.

Vippebrønden i gade. Maleri af Gronemann.

  

Vandtårnet ved gartnerboligen.

Skydeøvelse ved Jægerspris.

Udsalget i Jægersprislejrens spisestue

Den gamle kro og gartnerbolig med Slottet i baggrunden. 

Den gamle Slotskro på Hovvejen, som den så ud før 1874. Maleri af Laurits Petersen.

Jægerspris Mølle og gård før 1924. En del af møllerens jord blev til idrætsplads i 1943. 

Jættestuen ved Fasangården (Fasangaards Allé).

Børnehjemsbørn under Stiftelsen 1902.

Guldbrakteaterne og pragtfibula.

Færgegården 1937.

Skytteforeningsfane 1864.

Annemette Aarøe - fotograf Peter Rahbek 2009.

Annemette Aarøe nedstammer fra møllerslægterne i Jægerspris og Lyngerup, og hun har til Jul i Frederikssund 2009 skrevet nedenstående historie i stedet for en forkortet udgave af ovenstående historie:

Og møllen maler

Jægerspris mølle er et godt eksempel på, hvordan de fleste af vores danske møller har set ud. Det er en stor mølle, en af Danmarks største, med 38 alen eller 24 meter i vingefang.

Det vides ikke med sikkerhed, hvornår de første møller dukker op i Horns Herred. Men Abrahamstrup Mølle kan spores tilbage til 1400-tallet. Den lå nogenlunde der, hvor Jægerspris Mølle ligger i dag. Det skrevne, vi ved om Abrahamstrup, er fra de reparationer, der er udført gennem tiderne. Et eksempel er fra 1648, hvor det blæste kraftigt, og vingerne fløj af.

I 1640 hed mølleren Laurits Ibsen. Han var fæstebonde under kongen, der ejede Abrahamstrup Gods. Der var i 1688 ved Kristians V's matrikel kun én kværn i møllen, men der var også en hestemølle, som kunne bruges, når det var stille vejr. Der hørte et lille landbrug til møllen, og mølleren plejede omgang med godsforvalteren og færgemanden. Jo, man var vel noget, når man var møller.

Igennem tiderne har der været mange møllere, og der blev slidt godt på møllen. I slutningen af 1700-tallet gik det i øvrigt godt for dansk landbrug, så der blev bygget mange nye møller i hele landet. En ny hollandsk mølle kom til Jægerspris i 1801, og det var enken Elisabeth Faye, der stod for mølleriet. I 1802 var der hele fire møller at passe: to stubmøller, en hestemølle og så den ny hollandske vindmølle.

Da møller Meyer kom til, blev det hurtigt for meget for ham, og møllerne forfaldt. I 1816 blev han fyret. Så kom købmand Munthe fra Holbæk og skulle rette op på den dårlige økonomi. For Munthe var det heller ikke let. Han havde en stor forpagtningsafgift, og landbruget gik dårligt.

Stubmøllerne var blevet ødelagt i en storm. Hestemøllen og den hollandske mølle havde han heller ikke vedligeholdt, så alt var i stort forfald.

Frederik VI ville dog have en mølle, og han besluttede at flytte den store Holtens Mølle fra Nykøbing Sjælland til Jægerspris. Dette skete i 1830. Møller Munthe dør i 1838, men hans enke driver møllen videre. I marts 1854 brænder Jægerspris Mølle, men Frederik VII, der nu var regenten, lader opføre en ny, og det er den mølle, vi har i dag.

I 1858 hed mølleren med sikkerhed Søren Larsen. Kort før ham var møller Simon Hansen her et par år. Søren Larsen har mølle og gård frem til 1873, men han misligholder både gård og mølle med tilhørende bageri.

Min slægt

I 1873 kommer mølleforpagter Lorentz Petersen. Han er opvokset i Jægerspris, hvor hans far var dyrlæge og kroholder. Han var uddannet som købmand, og nu skulle det hele nok gå godt. Men i maj 1889 brænder møllegården. Den bliver dog bygget op igen med nyt bageri, og i folketællingen i 1890 kan man se, at der er 15 personer boende på gården. Det er en stor husholdning.

Møllen malede for folk som boede tæt ved - cirka to kilometer. Betaling var ofte rugmel, som mølleren brugte i bageriet. For det meste var det kun små portioner, f.eks. én tønde korn.

Det var min slægt, der fra 1873 kom til Jægerspris Mølle. Min oldefar, møller Lorentz Petersen døde i 1924, og kun en måned efter knækkede vingerne af møllen og kom ikke op igen før i 1969. Hans søn Aksel Sofus Lorentz Petersen (min farfar) forpagtede møllen frem til sin død i 1972. Han var medlem af Sognerådet i Gerlev Draaby i 33 år.

Det var et Sogneråd, der satte afgørende præg på den gamle kommune med bl.a. en stor idrætsplads midt i byen og den store sommerhusudstykning på Kignæsbakken for ikke at tale om nybygningen af en stor moderne Sogneskole i begyndelsen af 1950erne.

Møllen stoppede med at male korn i 1954, og bageriet stoppede i 1964, da der ikke længere var nogen som ville og kunne drive en rentabel forretning.

Møllen og kommunen

I midten af 1960erne blev det moderne at bo i en mølle. Jægerspris Mølle skulle også bruges til bolig. En svensk arkitekt lejede sig ind i møllen. Han smed alt inventar ud og holdt en stor fest for sine venner med papirlygter og paptallerkener, og derpå så vi ikke mere til ham. Men han havde evnet at splitte det indvendige i møllen totalt ad.

Heldigvis blev der taget fat på at restaurere møllen i 1967. Der blev holdt en stor fest i Jægerspris By, og overskuddet fra festen dannede grundlaget for restaurering af møllen. Der holdes stadig Jægerspris Fest hvert år, og der sættes et beløb af til vedligeholdelse af møllen.

Men hvorfor er nu en mølle indblandet i en kommunes historie? Jo, for Jægerspris Kommune købte i maj måned 1969 den gamle mølle for 13.000 kroner, og allerede samme år kom der vinger på møllen igen. (Ved eventuel senere handel skal Jægerspris Stiftelse først have buddet om tilbagekøb for et tilsvarende beløb).

Mølleren, var nu min onkel, Svend Aarøe Petersen. Han passede og plejede møllen, sørgede for at male korn til mel, tjære og kalke møllen, og ikke mindst fik han oplært et godt hold møllersvende, som kunne køre med møllen.

Lynet slog ned

I sommeren 2001 slog lynet ned i den gamle mølles vinger. Det var ikke godt - men ved hjælp fra flere fonde lykkedes det at få vinger op igen et par år senere, og den gamle mølle fik også en god restaurering af sokler m.m.

Formanden for Møllelauget Asger Mansted skriver i en mail dec. 2002 til mig: "Lidt om vores mølle. Ting ta'r tid! Som vores Dronning udtalte ved indvielsen af Københavns Metro. Og dette gælder også for møllereparationer! Møllen er nu rettet op, nye fodremme og stolper v/vinduer og døren. Meget stort tømmer, meget arbejde og meget fint tømrerarbejde. Sokkelen er repareret, og der er opmuret mellem bjælkerne ved sokkel og mur i køregangen. Den nye bjørn er på plads. Hatten er spåntækket med nye tagspån incl. blytækning ved mølleakselen. Vindfløjen (et trekantet stk. blik!) og kuglen er nedtaget for renovering m.m. De 2 lemme bliver tilpasset til den nye bjørn. Den vandrette beklædning er delvis fornyet. Hjørnerne får lige straks en blyinddækning. De indvendige skader efter lynnedslaget er stort set i orden. Kun mangler der lidt ved bremsen. Brodækket (nederste gulv) er på vej. Udvendigt på sokkelen mangler noget reparation og pudsearbejde, der venter på frostfri forårstemperatur. De lange vinger er på møllebyggerens værksted. Jeg følger udviklingen, så vi kan foretage en "besigtigelse" ved passende lejlighed. Kontakten til stilladsmanden og en evt. lift er stadig på "on". Det er endnu for tidligt at fastsætte en dato for "indvielsen" Vi har bl.a. modtaget en donation fra Nordea på midler øremærket til nye sejl!"

I en mail fra februar 2003 skriver Asger Mansted: "Vingerne er stadig på møllebyggerens værksted og lidt endnu. En ny vindfl øj er under arbejde efter originaltegning med "Fr. VII" hos tidligere klejnsmed og borgmester Poul Madsen. En ny løgformet "kugle" bliver nok en realitet, drejet af en lokal drejer, af et væltet egetræ i Nordskoven. Afskåret af en møllesvend og afhentet af udvalgsformanden (vi har fået det "tildelt" af skovfogeden.) Den økonomiske side er ikke sort, men nok lidt meleret med lidt lys i udsigt."

Til slut skal det siges, at møllens vinger kom på plads i maj måned 2003, og at møllen holdes åben i sommerperioden på lørdage fra kl. 14 til 16 samt efter aftale. Hvis det blæser, bliver møllens sejl sat, og der bliver malet korn til mel.