En vandretur i den gamle Ferslev-Vellerup Kommune

Af Jens Brogaard Jensen

Ferslev-Vellerup Kommune bestod af de to sogne Ferslev og Vellerup. Vellerup var en af landets mindste sogne, hvor der næsten var en siddeplads til alle beboere i Vellerup Kirke på en gang. Området har landsbyerne Venslev, Ferslev, Vejleby, Vellerup og Røgerup.

Venslev

Fra Frederikssund kunne man tage med Simonsens busser (rutebilselskab fra Skibby) til Horns Herred og stå af i Venslev.

Venslev er kendt for en meget fin 'stjerneudskiftning' af jordene, der hørte til byens gårde. I Venslev var der en filial af Bondestandens Sparekasse – i starten i et lokale på kroen, senere flyttede sparekassen over på den anden side af gaden i rejsestalden, hvor der også var mekanikerværksted.

Thomas havde et ishus, hvor det for byens unge var en yndet sport at lave bremsespor med cyklen i småstenene foran huset.

Vognmand Regnar Pedersen kørte områdets grise til Frederikssund Andelssvineslagteri. I byen var der to frysehuse, to frisører, manufakturforretning, gartner, slagter, smed og en købmand med grovvareforretning, som senere flyttede op på skolelodden – nu HC Venslev, der begyndte sin virksomhed i 1904, og som gennem årene voksede sig stor og i dag er en af de få tilbageværende korn- og foderstoffirmaer med byggemarked og købmandsforretning i privat eje.

Omdrejningspunktet i kommunen var kroen, der gik under navnet "Haabet". Her holdt juletræsforeningen Godthåb juletræ, idrætsforeningen havde gymnastik, og der blev holdt mange fester. Sognerådet holdt sine møder her, og meget andet foregik på kroen.

I skolen gik børnene fra Venslev og Vejleby, med en lærer til to klasser af gangen. I 1954 blev der indgået skoleforbund med Skibby, hvorefter 5. klasse og opefter gik i skole i Skibby. Undervisningen blev klaret af en lærer H.P. Pedersen med to klasser sammen om formiddagen og de to andre klasser sammen om eftermiddagen. Lærer Pedersen var tillige organist i kirkerne.  

Ferslev

Ud af byen i retning mod Ferslev gik der røde køer på markerne, og langs vejen var der træmaster på begge sider med luftledninger med elektricitet fra NESA og telefon fra KTAS. Telefoncentralen blev fuldautomatisk i 1969, og der blev lagt kabler i jorden. Mange af elledningerne er først 'kommet i jorden' inden for de sidste ti år.

I krigsårene blev mange af kommunens veje asfalteret. I 1941 var der gymnastikopvisning ved Gråsø (et område ikke langt fra Blakke Mølle på vej mod Vejleby), og mange af gymnasterne fik tjære på deres hvide sko, da man gik med idrætsforeningens fane forrest fra Venslev til Gråsø.

Havrehøst med selvbinder og trespand august 1945.

Halvvejs til Ferslev, hvor vejen går til højre mod Vejleby, lå Blakke Mølle. Som navnet siger, var der en mølle med bageri, der i mange år forsynede området med brød fra brødkuskens to ugentlige ture.

Kommunens vejmand boede i Ferslev. Ved snerydning skulle gårdene stille med folk til snekastning – men nogle gårde skulle altid køre roer ind, når snefogeden ringede. I Ferslev lå telefoncentralen. Den hed godt nok Vejleby, men det var valgt som navn for ikke at forveksle Ferslev med lignende bynavne på Sjælland. Den person, som passede centralen, vidste meget om, hvad der foregik i lokalområdet.

Præstegården lå nær kirken, men ingen af de to kirker lå nær kroen! I forbindelse med en bispevisitats omkring 1850 brændte præstegården; der var fyret op aftenen forinden. Begge kirkebøger gik til, så senere tiders slægtsforskning har givet større udfordringer – ikke blot med at tyde håndskriften fra den, der havde ført kirkebogen.

Bag ved kirken lå skolen, her underviste A.H. Nielsen, der tillige var kirkesanger. Når man som landsbyskolelærer dengang boede på skolen, var der ikke mange skridt til kirken.

I Ferslev var der blandt andet købmand, smed, tømrer, bødker m.m. Mange ting blev opkaldt efter Ferslev-Vellerup Kommune, som f.eks. brugsen, mejeriet, andelsfryseriet og idrætsforeningen. Brugsen begyndte i 1883 i Vejleby, men flyttede snart til ejede bygninger i Ferslev. I 1901 blev man enige med andelsmejeriet om at få trukket en ledning fra Skibby til Ferslev, så der kunne installeres telefon i brugsen med omstilling til mejeriet. I 1924 blev der indlagt elektricitet. Brugsen havde fra 1898 til 1917 kvindelig uddeler: Sofie Bendsen enke efter uddeler Hans Bendsen. Først i 1962 i forbindelse med vedtægtsændringer, blev det muligt for kvinder at kunne indvælges i bestyrelsen.

Som så mange andre steder i Danmark, hvor andelsbevægelsen tog fart, blev mejeriet startet i1880erne. Sidst i 1940rne blev mejeriet udvidet væsentligt med nyt osteri. Dengang havde mejeriet 148 leverandører – i dag er der én tilbage. Mejeriet blev nedlagt i 1963.

Ved siden af mejeriet på jord, der oprindeligt tilhørte præstegården, lå idrætspladsen. Den blev vist nok anlagt i forbindelse med, at Kreds 57 havde 50 års jubilæum i 1946. Dengang kunne det falde pastor Pedersen 'for brystet', at der blev spillet fodbold på søndage i kirketiden.

Når man fortsatte videre efter mejeriet, skulle man over kirkebakken, inden man nåede til Vejleby. Når Alfred Karlsen fra Venslev, som kørte taxakørsel, kørte en brud til kirke, viftede han på toppen af kirkebakken med et lommetørklæde ud af vinduet, så klokkeren kunne begynde at ringe oppe fra kirketårnet.

Vejleby

Noget af det første, man kom til i Vejleby, var Rich. Frederiksens vognmandsforretning, som blandt andet havde fragtrute til København og også kørte grise til slagteriet i Frederikssund.

På Elmegården, som Schelund Simonsen ejede, var der kontor for "Holbæk med flere Amters brandforsikring", med Schelund Simonsen som branddirektør.

I Vejleby boede også Oluf Andersen, der først var "sygekassemand" og siden sognerådsformand. Han sad i mange år og styrede hele kommunens administration fra en lille stue. Senere blev kontoret flyttet til Ferslev, hvor blandt andet uddeling af rationeringsmærker efter krigen var en af de kommunale opgaver.

Byen havde brødudsalg fra Blakke Mølle. Smed og træskomand var der også. Hos træskomanden kunne man få saltet og røget kød. Købmandsforretningen blev drevet af Nanny og Madsen, der ikke – som så mange andre – havde ølsalg i bagbutikken. Tæt derved boede Fragt-Peter, der havde angorakaniner. Ulden fra kaninerne fik han vejet hos købmanden.

Når bussen ankom, blev mange pakker lagt af til afhentning hos Hanne Christiansen. Det var før postvæsenet tog sig af at levere pakkepost.

Vellerup

Videre mod syd ud af Vejleby drejer vejen lidt til højre. Hvis man tidligere i stedet gik ligeud, kom man ad en grusvej til Vellerup. Den kaldtes Sandvejen og var den oprindelige vej mellem Vejleby og Vellerup, og den gik forbi Klinger-møllen, hvor egnens landmænd havde fået malet deres korn.

Desværre blev dele af vejen på et tidspunkt pløjet op. Det kunne vist nok lade sig gøre, fordi der ikke kunne dokumenteres hævd på at færdes på vejen. Fulgtes den ordinære vej, kom man til Korsvejen, hvor der drejes til højre til Hammer Bakke, hvorfra der er færgeforbindelse til Orø. I mange år stod Færge-Peter for overfarten, og i 1962 kom den første såkaldte trækfærge, der kunne medtage biler.

Mod Vellerup lå Vejleby Skole, som var skole for Vejleby og Vellerup fra 1870 til 1954, lagt nogenlunde midt mellem byerne.

Vejleby Skole 1903.

På vejen mod Vellerup ses flere høje – blandt andet  en høj nær Vellerup, i hvilken der er en jættestue, som for få år siden er blevet restaureret.

 

Vellerup havde engang et såkaldt hospital, som hørte til herregården Egholm. Senere blev 'hospitalet' omdannet til savværk.

Der var hele to købmænd. Hagelunds forretning klarede sig forholdsvis mange år takket være det, der i dag hedder Vellerup Sommerby.

Vellerup Savværk cirka 1945.

Fra Vellerup Vig var der førhen færgeforbindelse til Holbæk. Der var således engang tre steder at sejle fra: Vellerup Vig, Hammer Bakke og Rendebæk Kro.

I mange år var der busrute fra Skibby til Holbæk via Ferslev-Vellerup Kommunes byer drevet af Alex Jensen.

Røgerup

Sidste by var Røgerup, som man kom til fra Vellerup ved at gå omkring Egholm – herregården hvortil mange gårde har haft tilknytning. Til Røgerup kommer man også via vejen fra Ferslev. Når man kommer fra Ferslev, blev det første hus i Røgerup bygget netop der, hvorfra det var muligt at se gadebelysningen i Skibby !

Røgerup bestod hovedsageligt af fem gårde, hvoraf to brændte i 1951. Hvor de to gårde havde ligget, blev betonfabrikken bygget.

Fra Røgerup mod syd går vejen ned af Nakkedamsbakken – en bakke, der delvis er udgravet for at gøre den mindre stejl. Udgiften hertil blev af Ferslev-Vellerup Kommune ad rettens vej pålagt den daværende Skibby Kommune at betale en andel af, vist nok en tolvtedel. Neden for bakken lå kommunegrænsen, der samtidig var amtsgrænse.

Og her slutter min vandretur i den gamle Ferslev-Vellerup Kommune.

Forfatteren

Jens Brogaard Jensen bor på Vejleby Mark, er født i 1959, økonomikonsulent og gårdejer, tidligere medlem af Skibby Byråd og medlem af Frederikssund Byråd fra 2006-2009.

Fotografierne

Vejleby Skole 1903 (Inge Jensen, Hammerbakke 5).  

Vellerup Savværk cirka 1945.

Havrehøst med selvbinder og trespand august 1945 (Inge Jensen, Hammerbakke 5).

Jens Brogaard Jensens morfar ved vandpumpen 1944.

En morbror til forfatterens morfar fotograferet i 1930rne med en bil han har vundet ved et dyrskue i Frederikssund.

Jens Brogaard Jensen - fotograf Peter Rahbek 2009.